Jeg arrangerer kurser, seminarer, workshops og foredrag i virksomheder og på konferencer, messer og designskoler. Også i samarbejde med bl.a. Design to Innovate, Danske Konferencecentre, Event Expo, Det Grafiske Hus og Salgs- & Reklameforeningen. Nedenfor er tidligere events – og kontakt mig HER hvis jeg skal arrangere noget for jer 😀
WORKSHOPS I PERSONLIG BRANDING, KREATIVE ANSØGNINGER OG PORTFOLIO PÅ ERHVERVSSKOLER OG AKADEMIER
Jeg har arrangeret utallige workshops på designskoler og erhvervsskoler i hele landet hvor de studerende har 24 timer til at designe og printe en ansøgning, portfolio eller visitkort. Foto er fra Skolen For Visuel Kommunikation i Haderslev og PBA-udannelsen i Visuel Kommunikation.
3 WORKSHOPS I KREATIVT EVENTMAGERI
Arrangør af 3 workshops for Danske Konferencecentre
Bliv kreativ konceptudvikler og værdifuld idé- og eventmager
Alle mennesker er født kreative, men måske mangler fantasien et skub eller en opdatering. Du får et kreativt lynkursus med nyttig viden, lærerige cases samt tips og tricks til at udvikle ideer, service, events og rammer der krammer. Du får gratis værktøjer til brainstorming, projektledelse, mindmapping, storytelling og markedsføring. 45 minutter fyldt med energi og fantasi. Vært er Janne Høgshøj proceskonsulent og direktør i Danish Connection, underviser på UCL Erhvervsakademi og foredragsholder om Burning Man – verdens mest kreative event i Nevada.
KURSUS I TRYKSAGER DER VIRKER OG HVORDAN DU SKABER DEM
Hos Grafisk Finish i Aarhus. Få styr på design, papirvalg og efterbehandling og optimer din grafiske produktion. Læs mere og tilmeld kommende kurser HER.
…..
TIDLIGERE EVENTS
NEUROMARKETING – hvordan reagerer hjernen på din markedsføring?
Gå-hjem-møde om Neuromarketing i Odense i samarbejde med Salgs- & Reklameforeningen.
Bedst effekt når fysisk og digital kommunikation kombineres
Skal kommunikationen være trykt, elektronisk eller et mix og hvordan får du mest ud af dine reklamekroner? Kom til et par spændende timer når Danish Connection og Salgs- & Reklameforeningen inviterer til præsentation af rapporten om NEUROMARKETING – BEHIND THE MIND på Restaurant Gastroteket i Odense. Rapporten viser at din markedsføring er mest effektiv, når trykt og elektronisk markedsføring kombineres. Og mest overraskende er det, at unge er modtagelige overfor trykt markedsføring.
…..
HVOR BOR DEN INDRE SVINEHUND?
Oplev kunstneren Jens Galschiøt og hans 10.000 kvm. fabelagtige univers i Odense.
Mød en ildsjæl, hør hans fantastiske historie og se hans verdensberømte kunst, der ikke er underlagt spidsborgerlige normer, og som tør bevæge sig mod strømmen. Galleri Galschiøt har et af landets mest spektakulære og største private kunstværksteder samt bronzestøberi, butik, kunstskoler, TV-studier, skulpturpark og et 400 m2 stort kunstgalleri.
Eventen arrangeres i samarbejde med Salgs- & Reklameforeningen. Alle kan deltage i arrangementerne.